Energi Psykolog – hvad er det?
Ved at arbejde med det psykologiske fra en energetisk vinkel, kommer man forbi de begrænsninger bevidstheden sætter i forhold til at tilgå underbevidstheden og dit højere selv. Uanset om du er stresset, mangler retning i livet, føler dig låst eller begrænset på et eller flere områder af dit liv, kan det at arbejde med din psykologi ud fra en energetisk og intuitiv tilgang virke langt mere effektivt end de fleste kendte psykologiske retninger.
Jeg har længe ledt efter en måde at beskrive det jeg gør, på en måde som gør betegnelsen selvforklarende. Lige nu vakler jeg mellem to betegnelser. Energi Psykolog og Intuitiv Mentor. Jeg er stor fan af Bruce Lipton (cellebiolog, der forklarer spirituelle fænomener ud fra en videnskabelig, fysisk/biologisk vinkel), der kalder Thetahealing, som er det, jeg arbejder med Energi Psykologi. Hvad tænker du?
Jeg fandt en beskrivelse af, hvad en psykolog gør fra Concordia University i St. Pauls:
En Psykolog studerer cognitive, emotionelle og sociale processer og adfærd i mennesker. (…). Et hovedmål for en psykolog er at forstå og artikulere tanker, emotioner, følelser og adfærd hos deres klienter.
Det her kan selvfølgelig forstås og tolkes på mange måder. Som jeg forstår det, er det en primært kognitiv tilgang til menneskers følelser, tanker og adfærd. Altså hvad vi kan tilgå med bevidstheden. Oppe i hovedet. Med vores hjerne.
Det er her energi psykologi adskiller sig. Følelser, emotioner og tanker kan forstås med hjernen, altså med bevidstheden. De kan også forstås med hjertet og med kroppen. Hjertet og kroppen forstår og kommunikerer med energi.
Det vi kan tilgå med vores bevidsthed er sådan cirka 5-10% af vores tankevirksomhed. Resten foregår i vores underbevidsthed. Og du ved, det sker, når du bliver opmærksom på, at dine tanker går i ring. Det er et tydeligt tegn på, at det er underbevidste tanker, der spiller ind. Og i langt de fleste tilfælde er det negative, begrænsende tankebaner, der spiller sig ud, når underbevidstheden er på spil. Tanker og overbevisninger, der blev plantet i os i vores tidlige barndom.
Vi skal altså ned i underbevidstheden for at forløse de her negative tankebaner. Det er det man gør med Energi Psykologi. Der findes forskellige former for Energi Psykologi. Jeg arbejder med den form, der hedder Thetahealing, som jeg finder ekstremt effektiv.
En Energi Psykolog arbejder altså med at pinpointe roden til det negative mønster, som skaber en uønsket situation. Negativ energi tiltrækker negativ energi. Ligesom når en guitarstrengs tone resonerer med andre instrumenter, resonerer den negative vibration, du måske bærer, med mennesker og situationer, der skaber mere af det negative. Når årsagen til den negative vibration er forløst, kan man i stedet slå en en positiv vibration an, der så i stedet vil tiltrække mere af det positive, fordi, det er det, den nye energi resonerer med. Derved vil man opleve et skift i sin oplevelse af verden til noget mere positivt og det vil så igen tiltrække mere af det positive. Flere positive situationer, positive relationer osv.
En mentor har et langvarigt forhold til sin klient og understøtter klientens udvikling og vækst. En mentor er en kilde til visdom, læring og støtte. Når vi taler om en Intuitiv Mentor trækker mentoren altså på sin visdom fra en intuitiv kilde, på læringen fra den universelle lære af den pågældende situation og på den kærlige støtte, der kommer fra at være forbundet til en kærlig, spirituel energi, der kanaliseres fra universet.
Du kan læse mere om mit Intuitive Mentor program her:
Du kan læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig ud af stress her:
Du kan læse mere on Thetahealing her:
Du er selvfølgelig også velkommen til at skive eller ringe til mig, så du kan få svar på dine spørgsmål eller booke en tid med det samme.